Om mig
Her kan du læse lidt om kvinden bag Colorful Mind, mine processer og hvor jeg får min kreative inspiration fra
Colorful Mind og kvinden bag kunsten
VELKOMMEN til mit kreative, farverige univers og tak for, at du har interesse i mine kunsteriske kreationer.
Her er jeg! Kvinden, hænderne og stifteren bag Colorful Mind.
Jeg hedder Louise Reker og er 30 år gammel. Mor til to skønne piger og bor i et dejligt 70’er hus i udkanten af Viborg, sammen med min sjæleven Stig, som i øvrigt også er selvstændig. Her nyder vi den frie natur omkring os og fordriver uendelige timer i vores frodige, farverige mormorhave.
Kreativ passion og virksomhedens baggrund
Historien bag Colorful Mind – Fra håndlavede regnbuer til blomsterpres
Da jeg var på barsel med min ældste pige i 2020, havde mit kreative væsen brug for at udfolde sig i noget nyt og mit magiske eventyr blev skudt i gang. De første par år snoede jeg farverige regnbuer til børneværelserne af bomuldsreb og garnrester. Her kaldte jeg min profil for De Glade Regnbuer.
Siden hen blev jeg dybt betaget, af det her vidunderlige blomsterpres univers. Her valgte jeg at skifte navn til Colorful Mind.
Regnbuer og blomsterværker –
Hånd i hånd
De to produkttyper klæder hinanden så yndigt og er et smukt sæt til væggen på børneværelset. Især hvis man gør en dyd ud af at indrette sine børns værelser med personligt unika interiør, som jeg selv. Begge mine pigers værelser er fyldt med alverdens lækkert, håndlavet interiør sammen med en masse upcyclet genbrugsguld.
Skabt af passioneret hænder og balanceret sind
Farvenørd og kærlighed for smukke dynamikker
Jeg elsker alt der har med farvesammensætninger at gøre og har så længe jeg kan huske, sat en stor dyd i, om farver var sat korrekt sammen eller sorteret i matchende nuancer. Hele min aura handler om farver og smukke dynamikker. Derfor Colorful Mind.
Kreative processer og Flow-tilstand
Jeg har derudover en stor passion for det, som kræver dyb koncentration og en rolig hånd! Det kreative univers er mit frirum og der, hvor mit hovede virkelig slapper af. Kreative processer får mig i flow tilstand.
Vælger du derfor at shoppe hos mig, får du kun unikke, håndlavede produkter, som er skabt af passioneret hænder og et balanceret sind ❤
Naturen er en gave
Når jeg bruger tid i naturen, er min kreative hjerne konstant på arbejde. Jeg scanner alt der vokser op af jorden, bladene på træerne, nuancerne på hver en blomst og formerne, som skiller sig ud, på hver sin unikke måde.
Jeg har fundet den helt rette måde, at gøre mig brug af dens vidunderlige skabninger på. Blomsterpres!